Annoncespot_img

Ny strategi for Nordea-fonden: Alle investeringer skal frem i lyset

Nordea-fonden giver sig selv grønt lys til at kunne investere i kulsorte aktier helt frem til 2029. Til gengæld skal der nu være fuld gennemsigtighed om placeringen af den 15 milliarder kroner store formue. Det har bestyrelsen besluttet i en ny investeringsstrategi, der fastholder en ekstremt høj koncentrationsrisiko på Nordea Bank-aktien, selvom der ikke længere er belæg i vedtægterne for det. En væsentlig nyskabelse er muligheden for at lave formålsrettede investeringer.

Nor­dea-fon­den har 77 pro­cent af sin 15 mil­li­ar­der kro­ner sto­re for­mue in­ve­ste­ret i Nor­dea Abp, der har sit juri­di­ske ho­ved­sæ­de i Hels­inki (bil­le­det).

Det er 35 år si­den, Nor­dea-fon­den blev stif­tet på bag­grund af den her­re­lø­se ka­pi­tal i Spa­re­kas­sen SDS.

Si­den er for­mu­en vok­set og vok­set, og den ud­gør i dag cir­ka 15 mil­li­ar­der kroner.

Det kræ­ver en vel­gen­nemtænkt plan og eti­ske over­vej­el­ser at for­val­te så man­ge pen­ge, sær­ligt når af­ka­stet skal bru­ges til al­men­nyt­ti­ge uddelinger.

Nor­dea-fon­dens be­sty­rel­se, der blandt an­dre tæl­ler to tid­li­ge­re di­rek­tø­rer i Nor­dea Bank Dan­mark, Pe­ter Schütze og Tor­ben Laust­sen, har net­op re­vi­de­ret in­ve­ste­rings­stra­te­gi­en og præ­sen­te­ret en op­da­te­ret ver­sion for åre­ne 2024 til 2028.

Iføl­ge fon­dens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Hen­rik Le­h­mann An­der­sen, in­de­hol­der den nye stra­te­gi fle­re væ­sent­li­ge ny­brud. Det for­tæl­ler han i et in­ter­view med Fun­dats, hvor han og­så løf­ter slø­ret for en af sid­ste års kon­kre­te in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger, som hav­de en ”hi­sto­risk dimension.”

Ansvar for transparens

En af de mar­kan­te ny­ska­bel­ser i den op­da­te­re­de in­ve­ste­rings­stra­te­gi er at sik­re fuld gen­nem­sig­tig­hed om fon­dens in­ve­ste­rin­ger på sam­me må­de, som det i en lang år­ræk­ke har væ­ret prak­sis i for ek­sem­pel pensionskasser.

Det be­ty­der, at det nu er mu­ligt for of­fent­lig­he­den at se præ­cis hvil­ke ak­ti­ver, for­mu­en er pla­ce­ret i, på tværs af al­le ak­tiv­klas­ser. Her­un­der og­så fon­dens po­r­te­føl­je­in­ve­ste­rin­ger i ak­tie- og ob­liga­tio­ner for i alt cir­ka 2,6 mil­li­ar­der kro­ner. Fra Nor­dea-fon­dens hjem­mesi­de kan man nu klik­ke sig di­rek­te frem til be­hold­nings­li­ster­ne i de in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger, som fon­den har købt sig ind i via tre for­skel­li­ge kapitalforvaltere.

Al­le vo­res kon­kre­te in­ve­ste­rin­ger bli­ver of­fent­lig­gjort li­ge­som al­le vo­res kon­kre­te uddelinger

Hen­rik Le­h­mann An­der­sen – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Nordea-fonden

”Li­ge­som med vo­res øv­ri­ge ind­sat­ser sy­nes vi, at det er væ­sent­ligt, at vi ar­bej­der må­l­ret­tet med at væ­re me­re og me­re trans­pa­ren­te i vo­res ar­bej­de. For­vent­nin­gen til og op­fat­tel­sen af, hvad gen­nem­sig­tig­hed in­de­bæ­rer, flyt­ter sig he­le ti­den. Der­for er vi og­så nødt til at flyt­te os he­le ti­den, og der­for har vi prø­vet at ska­be en gen­nem­sig­tig­hed om vo­res in­ve­ste­rin­ger, som mod­sva­rer vo­res gen­nem­sig­tig­hed med ud­de­lings­ar­bej­det. Al­le vo­res kon­kre­te in­ve­ste­rin­ger bli­ver of­fent­lig­gjort li­ge­som al­le vo­res kon­kre­te ud­de­lin­ger. Li­ge nu sy­nes vi, at vi står et sted, hvor vi ram­mer et fint ni­veau. Vi prø­ver på at gø­re os uma­ge for og­så at væ­re dyg­ti­ge til trans­pa­rens,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen

Hvor­for sy­nes I, det er vig­tigt og­så at ha­ve gen­nem­sig­tig­hed om investeringerne?

”Gen­nem­sig­tig­hed om in­ve­ste­rin­ger er vig­tigt, for­di det er den må­de, vi tje­ner de pen­ge, vi de­ler ud. Så det er en del af vo­res ker­ne­op­ga­ve. Fon­den er ejet af sit for­mål og har ik­ke no­gen til­knyt­ning til en virk­som­hed el­ler en of­fent­lig for­valt­ning, så vi er nødt til selv at de­fi­ne­re den grad af trans­pa­rens, som vi me­ner, vi skal le­ve­re. Vi me­ner, at der skal væ­re en grad af gen­nem­sig­tig­hed, net­op for­di der ik­ke er an­dre, der stil­ler os til an­svar for det.”

An­dre ste­der i sam­fun­det har man læn­ge haft fo­kus på gen­nem­sig­tig­hed om­kring in­ve­ste­rin­ger, for ek­sem­pel i pen­sions­kas­ser, så hvor­for er det først nu, I åb­ner op?

”Det er først nu, at vi har nå­et et pro­fes­sio­na­li­se­rings­ni­veau i vo­res in­ve­ste­rings­ar­bej­de, som gør, at vi er dyg­ti­ge nok til at kun­ne le­ve­re or­dent­ligt. Det har væ­ret en be­væ­gel­se li­ge som in­den­for de an­dre om­rå­der, hvor vi er ble­vet me­re pro­fes­sio­nel­le, der gør, at er vi be­gyndt at kig­ge på, hvad de bed­ste på om­rå­det gør, og det er ty­pisk pen­sions­sel­ska­ber­ne. Så vi har set på, hvor­dan vi kan over­fø­re de me­to­di­ske til­gan­ge til vo­res ver­den på en må­de, hvor det gi­ver me­ning og sam­ti­dig er hånd­ter­bart for vo­res administration.”

Formålsrettede investeringer

Nor­dea-fon­den hø­rer til blandt de ud­de­len­de fon­de, der har den bre­dest mu­li­ge for­måls­for­mu­le­ring i vedtæg­ter­ne, som der­for gi­ver be­sty­rel­sen næ­sten helt frit valg på al­le hylder:

”Fon­dens for­mål er, alt ef­ter be­sty­rel­sens frie skøn at vir­ke for al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de for­mål,” står der i fundatsen.

I en år­ræk­ke har det for­mål væ­ret ud­mønt­et i filan­tro­pi­ske stra­te­gi­er, der har fo­kus på pro­jek­ter, som frem­mer ”go­de liv”. I den se­ne­ste ud­de­lings­stra­te­gi er mis­sio­nen over­sat til pro­jek­ter, som frem­mer go­de liv in­den for sund­hed, mo­tion, na­tur og kul­tur. De se­ne­re år har fon­dens ud­de­lings­po­li­tik des­u­den haft me­re fo­kus på bæ­re­dyg­tig­hed, som og­så fyl­der me­get i fon­dens ek­ster­ne kommunikation.

Et an­det af de nye til­tag i in­ve­ste­rings­stra­te­gi­en er mu­lig­he­den for at brin­ge for­mu­en i spil i for­hold til det al­men­nyt­ti­ge for­mål. Det kan ske via så­kaldt for­måls­ret­te­de investeringer.

”Det går ud på, at vi i den op­da­te­re­de stra­te­gi har sær­ligt fo­kus på at fin­de in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der, som ram­mer vo­res mis­sion, nem­lig at støt­te ak­ti­vi­te­ter der frem­mer go­de liv. Det gør vi i er­ken­del­se af, at vi kan få rig­tig me­get go­de liv for pen­ge­ne, når vi de­ler dem ud, men vi kan og­så bi­dra­ge til at op­nå det for­mål ved at in­ve­ste­re nog­le af vo­res pen­ge i kom­merci­el­le ak­ti­vi­te­ter, der be­for­drer go­de liv. Det kan væ­re in­den for sund­hed, mo­tion, na­tur og kul­tur, li­ge­som når vi ar­bej­der med uddelinger.”

”Så det hand­ler om at få iden­ti­fi­ce­ret nog­le re­le­van­te in­ve­ste­rin­ger, som har et go­de liv-per­spek­tiv, og som der­u­d­over selv­føl­ge­lig og­så skal gi­ve et øko­no­misk af­kast, som vi kan bru­ge til ud­de­lin­ger,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Sundhed og it

Da for­måls­ret­te­de in­ve­ste­rin­ger er et helt nyt aspekt i in­ve­ste­rings­stra­te­gi­en, har fon­den end­nu ik­ke no­gen kon­kre­te bud på in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der in­den for området.

”Men når vi frem­over scre­e­ner in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der, så har vi en sær­lig del af kik­kert­sig­tet, der sø­ger at fin­de no­get, der knyt­ter sig til de di­men­sio­ner. Det kan for ek­sem­pel væ­re in­ve­ste­rin­ger, der ret­ter sig sær­ligt mod børn og un­ge el­ler mod un­der­vis­nings­sek­to­ren. Det kan og­så væ­re for­skel­li­ge ty­per af værk­tø­jer til bed­re men­tal sund­hed, el­ler det kan væ­re di­gi­ta­le løs­nin­ger, der kan få fle­re til at be­væ­ge sig og mo­tio­ne­re,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Vil det ty­pisk væ­re di­rek­te investeringer?

”Nej, det er ik­ke der, vi star­ter. Det har vi ik­ke gjort os nok er­fa­rin­ger til end­nu, og vi har hel­ler ik­ke man po­wer nok til at ar­bej­de med di­rek­te in­ve­ste­rin­ger. Så det, vi gør, er at prø­ve at fin­de ka­pi­tal­for­val­te­re, som ar­bej­der med det felt og sam­men­sæt­ter for­skel­li­ge in­ve­ste­rings­por­te­føl­jer, der ret­ter sig mod sund­heds­sek­to­ren el­ler an­det in­den for vel­færds­om­rå­det. Det må me­get ger­ne væ­re in­ve­ste­rin­ger, der har et dansk fun­da­ment. I Dan­mark har vi jo for ek­sem­pel en stor kon­cen­tra­tion af sport­stech-virk­som­he­der. Det vil si­ge fir­ma­er, der blandt an­det ud­vik­ler it-pro­duk­ter og it-værk­tø­jer in­den for sport, mo­tion og idræt.”

Har I no­gen mål for, hvor stor en del af de frie mid­ler, der skal pla­ce­res i ka­te­go­ri­en for­måls­ret­te­de investeringer?

”Nej, det har vi ik­ke end­nu. Vi skal først ha­ve igang­s­at kon­kre­te in­ve­ste­rin­ger, som vi kan byg­ge vo­res er­fa­rin­ger på. Det nye er, at den ko­lon­ne i vo­res ak­tiv­klas­ser, der hed­der for­måls­ret­te­de in­ve­ste­rin­ger, er ble­vet åb­net og har få­et en sær­lig sta­tus. Det er spæn­den­de og af­spej­ler en in­ter­na­tio­nal ten­dens i fonds­ver­de­nen. Vi ser jo og­så på vo­res in­ter­na­tio­na­le kol­le­ger, som for nog­les ved­kom­men­de er kom­met langt på det­te felt og er ble­vet ret eks­pli­cit­te i for­hold til, hvad de me­ner med for­måls­ret­te­de in­ve­ste­rin­ger. Det er me­get in­spi­re­ren­de, og dem prø­ver vi at læ­re af.”

Koncentrationsrisiko

Af hi­sto­ri­ske år­sa­ger har fon­den sta­dig en me­get stor del af si­ne in­ve­ste­rin­ger i Nor­dea Bank-ak­tien. Fon­den ejer godt fi­re pro­cent af ban­ken, som er Nor­dens stør­ste bank med ho­ved­sæ­de i Fin­land. I mod­sæt­ning til an­dre spa­re­kas­se­fon­de har Nor­dea-fon­den dog ik­ke et er­hvervs­mæs­sigt for­mål, der for­plig­ter be­sty­rel­sen til at vi­dere­fø­re det gam­le pen­ge­in­sti­tut via et me­de­jer­skab. Det er ek­sem­pel­vis til­fæl­det for Spar Nord Fon­den og Fon­den for Fyn­s­ke Bank, hvis vedtæg­ter in­de­bæ­rer, at de skal fast­hol­de de­res me­de­jer­skab af det fort­sæt­ten­de bankaktieselskab.

Der­i­mod er til­knyt­nin­gen til Nor­dea Bank eks­pli­cit skre­vet ud af for­må­let i for­bin­del­se med se­ne­re vedtægts­æn­drin­ger i Nor­dea-fon­den. I ste­det er der nu lagt vægt på øko­no­misk an­svar­lig ka­pi­tal­for­valt­ning, idet det i dag frem­går af fun­dat­sen, at ”fon­dens mid­ler skal an­brin­ges for­svar­ligt og bedst mu­ligt.” Den­ne nye be­stem­mel­se har til hen­sigt at sik­re pas­sen­de og for­svar­lig ri­si­kospred­ning, og for­mu­le­rin­gen kom ind i vedtæg­ten med hen­vis­ning til de for­mu­le­rin­ger, der gæl­der for for­mu­e­an­brin­gel­se i loven for ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde.

De sid­ste syv til ot­te år har fon­den of­fent­ligt for­talt, at le­del­sen ar­bej­der på ak­tivt at ned­brin­ge sin ri­si­ko­eks­po­ne­ring på Nor­dea Bank Abp, og det frem­går af hjem­mesi­den, at kon­cen­tra­tion på Nor­dea-ak­tier­ne er fal­det fra 89 pro­cent af fonds­for­mu­en i 2016 til 77 pro­cent i 2023. Men sam­ti­dig kan man i fon­dens regn­ska­ber læ­se, at be­hold­nin­gen af Nor­dea-ak­tier i 2016 er præ­cis den sam­me, som den var den 31. de­cem­ber 2022. Fon­den har i he­le pe­ri­o­den ejet 158.217.447 styk Nordea-aktier.

”Nu har vi cir­ka tre fjer­de­le pla­ce­ret i Nor­dea-ak­tier og den sid­ste fjer­de­del er i alt mu­ligt an­det. Den ud­vik­ling er sket på den må­de, at be­sty­rel­sen i 2016/2017 tog en ak­tiv be­slut­ning om at di­ver­si­fi­ce­re, så vo­res kon­cen­tra­tion blev min­dre – og vi vil­le gø­re det or­ga­nisk ved, at den del af vo­res ind­tje­ning, som ik­ke blev ud­delt, skul­le in­ve­ste­res i an­dre ak­ti­ver, som ik­ke var Nor­dea el­ler an­dre fi­nan­si­el­le sel­ska­ber. Det be­ty­der, at vo­res po­r­te­føl­je­in­ve­ste­rin­ger har en mini­mal eks­po­ne­ring mod bank og finans.”

Er det så sær­ligt di­ver­si­fi­ce­ret, når vi sta­dig har tre fjer­de­le af pen­ge­ne i én ak­tie. Nej, det er det ik­ke, men det er en ret­ning, der ud­vik­ler sig kontinuerligt

”Er det så sær­ligt di­ver­si­fi­ce­ret, når vi sta­dig har tre fjer­de­le af pen­ge­ne i én ak­tie. Nej, det er det ik­ke, men det er en ret­ning, der ud­vik­ler sig kon­ti­nu­er­ligt. Den hi­sto­ri­ske kob­ling til Nor­dea be­ty­der, at vi be­va­rer den eje­ran­del, som vi har haft gen­nem årene.”

Vil det si­ge, at I ik­ke har fra­solgt Nor­dea-ak­tier i den pe­ri­o­de, hvor I har for­fulgt en ak­tiv diversificeringsstrategi? 

”Jo, in­den­for det sid­ste år har vi solgt fra. Ud­byt­te­be­ta­lin­ger­ne har stor be­tyd­ning for vo­res ind­tje­ning, men da det er gå­et så godt for Nor­dea, gen­nem­fø­rer ban­ken et ak­tie­til­ba­ge­købspro­gram, som be­ty­der, at vo­res eje­ran­del sti­ger. Og det er vi ik­ke in­ter­es­se­ret i, så der­for har vi fra­solgt ak­tier, så­dan at vi hol­der os på sam­me eje­ran­del, som vi hav­de før ak­tie­til­ba­ge­købspro­gram­met. Der­for solg­te vi sid­ste år lidt over fi­re mil­li­o­ner aktier.”

”Det er før­ste gang no­gen­sin­de, at vi fra­sæl­ger Nor­dea-ak­tier. På den må­de har det en hi­sto­risk di­men­sion, og det er ud­løst af, at Nor­dea Bank har haft den stra­te­gi med at kø­be eg­ne aktier.”

Nu står I så i en si­tu­a­tion, hvor 77 pro­cent af for­mu­en, sva­ren­de til cir­ka ti mil­li­ar­der kro­ner, er pla­ce­ret i Nor­dea-ak­tien. Jeg for­står, at det skyl­des den hi­sto­ri­ske til­knyt­ning til ban­ken. På den an­den si­de re­fe­re­rer je­res nye in­ve­ste­rings­stra­te­gi og­så til dét, der står i je­res vedtæg­ter – nem­lig at for­mu­en skal in­ve­ste­res for­svar­ligt og bedst mu­ligt. Me­ner du, at en kon­cen­tra­tion på 77 pro­cent ud fra et øko­no­misk og juri­disk syns­punkt har­mone­rer med be­stem­mel­sen i je­res vedtægter? 

”Det er ik­ke mig, men vo­res be­sty­rel­se, der ta­ger den ty­pe be­slut­nin­ger. Men jeg er fak­tisk stolt over, at vi er nå­et der­til, hvor vi er, i be­tragt­ning af at vi i de før­ste 20 år af vo­res le­ve­tid kun har haft én in­ve­ste­ring. Så jeg sy­nes, det er en rig­tig fin ud­vik­ling og med en fin til­gang til vo­res hi­sto­ri­ske op­hæng på spa­re­kas­ser­ne og ban­kens etab­le­ring. Hi­sto­risk set har det og­så væ­ret en god investering.”

Hi­sto­risk set har det og­så væ­ret en god investering

”Hvis vi hav­de gjort som an­dre af vo­res fond­skol­le­ger, nem­lig at fra­sæl­ge he­le den hi­sto­ri­ske be­hold­ning af bankak­tier for man­ge år si­den, så vil­le det sik­kert og­så væ­ret gå­et fint. Men vo­res be­sty­rel­se har den hold­ning, at vi fast­hol­der den stra­te­gi. Det er en hold­ning og en be­slut­nings­kraft, be­sty­rel­sen har. Det er så­dan, det er skru­et sam­men, og det sy­nes jeg er rig­tig fint.”

Har det valg no­get at gø­re med, at der i en år­ræk­ke har sid­det to tid­li­ge­re top­che­fer i Nor­dea Bank Dan­mark i be­sty­rel­sen? Er det i vir­ke­lig­he­den på grund af ve­ne­ra­tion for ban­ken, at I fort­sat har en kon­cen­tra­tions­grad, som ud fra et øko­no­misk syns­punkt står i kon­trast til je­res vedtægter? 

”Min tolk­ning af vo­res vedtæg­ter, er, at den me­to­de, vi har valgt, og­så over­hol­der be­stem­mel­sen om for­svar­ligt og bedst mu­ligt. Og det har ik­ke no­get at gø­re med hvil­ken bag­grund dem, der sid­der i be­sty­rel­sen, har. Det er en fæl­les til­gang i be­sty­rel­sen, og hvis et fler­tal i be­sty­rel­sen vil­le no­get an­det, så kun­ne de gø­re det.”

Etik trumfer afkast

Den op­da­te­re­de in­ve­ste­rings­stra­te­gi in­de­hol­der des­u­den et skær­pet fo­kus på eti­ske in­ve­ste­rin­ger. End­da så me­get, at etik­ken trum­fer det fi­nan­si­el­le af­kast, frem­går det af strategien

I af­snit­tet om eti­ske ret­nings­linjer er der blandt an­det ta­le om ESG, og det frem­går des­u­den, at:

”Over­hol­del­se af de eti­ske ret­nings­linjer til­læg­ges af­gø­ren­de vægt. Det be­ty­der, at fi­nan­si­elt at­trak­ti­ve in­ve­ste­rin­ger fra­væl­ges, hvis de eti­ske ret­nings­linjer ik­ke er overholdt.”

Men ud­over de al­min­de­li­ge prin­cip­per som UN Glo­bal Com­pa­ct, FN’s ver­dens­mål og for­mu­le­rin­ger om, at in­ve­ste­rin­ger­ne skal over­hol­de love og kon­ven­tio­ner, har fon­den ik­ke fo­re­ta­get man­ge kon­kre­te eti­ske afgrænsninger.

Et me­get klart fra­valg er dog in­ve­ste­rin­ger i to­bak. Til gen­gæld er for ek­sem­pel vå­ben, al­ko­hol el­ler gam­bling ik­ke om­talt som et fra­valg, og be­sty­rel­sen har hel­ler brugt man­ge ord på at de­fi­ne­re ele­men­ter­ne i den ram­me­sæt­ten­de ESG-model.

For ek­sem­pel frem­går det af de eti­ske ret­nings­linjer, at fon­den ik­ke in­ve­ste­rer i sel­ska­ber, ”der ved­va­ren­de rap­por­te­res at be­la­ste mil­jø­et me­re end den na­tio­na­le lov­giv­ning el­ler ved­va­ren­de over­træ­der menneskerettighederne.”

Ret­nings­linjer­ne for­hol­der sig der­i­mod me­get klart og ty­de­ligt til in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger, der ved­rø­rer ud­vin­ding af fos­si­le brændstoffer.

”Fon­den øn­sker at ud­fa­se in­ve­ste­rin­ger i ud­vin­ding af fos­si­le brænd­stof­fer se­ne­st i 2029,” står der i den re­vi­de­re­de stra­te­gi for 2024-2028.

Ef­ter år 2029 kan fon­den dog fort­sat in­ve­ste­re i fos­si­le sel­ska­ber. Men det kræ­ver, at de på­gæl­den­de sel­ska­ber ”bi­dra­ger po­si­tivt til at frem­skyn­de tran­si­tio­nen til et lav-emis­sions sam­fund og at op­fyl­de Pa­ris-af­ta­lens mål.”

Kul og fossil ekspansion fem år endnu

For­mu­le­rin­ger­ne om de fos­si­le in­ve­ste­rin­ger er di­rek­te vi­dere­ført fra fon­dens tid­li­ge­re stra­te­gi, og be­sty­rel­sen har så­le­des ik­ke fun­det det re­le­vant at op­da­te­re til­gan­gen til kul, olie og gas.

Det, der står i je­res eti­ske ret­nings­linjer, er jo, at I frem til 2029 godt kan ac­cep­te­re me­get fos­sil-tun­ge in­ve­ste­rin­ger i sel­ska­ber, der ik­ke er gå­et i gang med en grøn om­stil­ling. Hvor­for ven­te så længe?

”Den­gang vi la­ve­de vo­res før­ste in­ve­ste­rings­stra­te­gi var det den gængse til­gang til at ta­le om fos­si­le in­ve­ste­rin­ger. Det var det, der gjor­de, at vi hav­de den tids­ho­ri­sont ba­se­ret på den vi­den, vi hav­de for fi­re til fem år si­den. Så ske­te der un­der­vejs det i for­bin­del­se med blandt an­det Pa­ris-af­ta­len, at der op­stod en be­vidst­hed om, at det mest ef­fek­ti­ve, man kun­ne gø­re for at kom­me langt med kli­ma- og mil­jøspørgs­mål, var at få de sel­ska­ber, der var i den fos­si­le vir­ke­lig­hed, til at æn­dre stra­te­gi til en grøn til­gang. Og at den til­gang var me­re ef­fek­tiv end at smi­de dem ud af in­ve­ste­rings­por­te­følj­en. Men som du kan se af vo­res in­ve­ste­rings­por­te­føl­jer, så er der ik­ke no­gen fos­si­le investeringer.”

Men nu har I jo net­op li­ge la­vet en ny in­ve­ste­rings­stra­te­gi. Pa­ris-af­ta­len er fra 2015 - alt­så før je­res for­ri­ge in­ve­ste­rings­stra­te­gi. Og de fos­si­le sel­ska­ber, som i dag ik­ke al­le­re­de er i gang med at om­stil­le sig til fos­sil­fri ener­gi, er jo ty­pisk virk­som­he­der, som det ik­ke er mu­ligt at på­vir­ke ved ak­tivt ejer­skab, og som i man­ge til­fæl­de har pla­ner om at la­ve nye ud­vin­din­ger. Je­res ka­pi­tal­for­val­te­re læ­ser vel je­res stra­te­gi og je­res eti­ske ret­nings­linjer. Hvor­for ik­ke skri­ve klart, at den ty­pe sor­te sel­ska­ber vil I ik­ke ha­ve i porteføljen? 

”Vo­res er­fa­ring er, at der ik­ke kom­mer no­gen fos­si­le in­ve­ste­rin­ger ind i vo­res po­r­te­føl­jer. Men prin­ci­pi­elt har du jo ret. Vi bur­de kig­ge på den for­mu­le­ring igen. De eti­ske ret­nings­linjer kan godt op­da­te­res un­der­vejs i strategiperioden.”

Ikke frontløbere

Men det jeg ik­ke for­står, er, at I sta­dig ac­cep­te­rer, at Nor­dea-fon­den kan in­ve­ste­re i fos­si­le sel­ska­ber, som ik­ke føl­ger prin­cip­per­ne i Pa­ris-af­ta­len. Og det vil I end­da gø­re helt frem til 2029. Som du nævn­te ind­led­nings­vist, så er det her et ek­sem­pel på nog­le hold­nin­ger, som ty­pisk flyt­ter sig over tid. Og al­le, der føl­ger det her om­rå­de, ved jo, at den til­gang er utids­sva­ren­de. Det er jo læn­ge si­den, at det var nor­men, hvis man går op i bæ­re­dyg­tig­hed. Så er der nog­le i fon­dens be­sty­rel­se, der har glemt at føl­ge med udviklingen?

Jeg ser det ik­ke som mang­len­de ret­ti­dig omhu

”Hvis man kig­ger rundt på an­dre in­ve­sto­rer i fonds­ver­de­nen el­ler pen­sions­sel­ska­ber­ne, så er der rig­tig man­ge ste­der, hvor de eti­ske ret­nings­linjer har de sam­me for­mu­le­rin­ger, som dem vi har. Så jeg ser det ik­ke som mang­len­de ret­ti­dig om­hu. Det er en til­gang, vi he­le ti­den har haft. Men som sagt så har vi ik­ke no­gen in­ve­ste­rin­ger i fos­si­le brænd­stof­fer og har hel­ler ik­ke haft det.”

Men skul­le I så ik­ke skri­ve det ud af strategien? 

”Jo, det kun­ne man må­ske godt. Men igen - det er en be­slut­ning be­sty­rel­sen må ta­ge, når de igen skal kig­ge på de eti­ske ret­nings­linjer. Og det kan da godt væ­re, at det er en af de for­mu­le­rin­ger, der står for skud i næ­ste run­de. Vi er ik­ke nød­ven­dig­vis front­lø­be­re, og det er ik­ke alt, vi gør, der er per­fekt. Men vi an­stren­ger os for det.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer